I en observation af en elev i en 4. klasse undrede jeg mig lidt over pigens fremgangsmåde i forhold til multiplikation.
Hun sad
sammen med en anden pige, og de havde kun en grundbog til deling. Pigen, jeg
observerede, valgte at skrive alle mulitplikationsstykkerne i hæftet, før hun
begyndte at beregne dem.
Jeg fik lov
at kigge med på sidelinjen og fik også lov til at tage et billede af hendes
fremgangsmåde. Hun valgte at dele sit multiplikationsstykke op som et
additionsstykke. Så da hun skulle udregne stykke g skrev hun tallene op under
hinanden. Hvis man kigger nærmere på billedet kan man se, at hun i denne proces
har begået en fejl, hun har nemlig skrevet 7,5 op 8 gange under hinanden, i
stedet for 8,75 som stykket faktisk lyder. Hun kommer derfor frem til at
resultatet er 7,5+7,5+7,5+7,5+7,5+7,5+7,5+7,5=60.
I processen
med at lægge tallene sammen, gør hun brug af sine fingre.
Jeg spurgte
ind til, andre metoder i forhold til mulitiplikation, men hun sagde, at det her
var nemmest for hende.
Efter at
have regnet stykket ud, viskede eleven sin mellemregning ud, og brugte igen
margen til næste udregning.
Eleven har ikke endnu ikke opdaget fordelen i, at multiplikation i nogle tilfælde er en hurtigere fremgangsmåde end addition. Der er risiko for, at hun vil fejle i meget store additionsstykker, da udregningen vil blive uoverskuelig.
Eleven har ikke endnu ikke opdaget fordelen i, at multiplikation i nogle tilfælde er en hurtigere fremgangsmåde end addition. Der er risiko for, at hun vil fejle i meget store additionsstykker, da udregningen vil blive uoverskuelig.
Hendes
måde at løse denne type opgave på, var altså at gøre brug af det hun
kan. Jeg synes, det er en rigtig god strategi, hvis man ikke har andre metoder
at kunne trække på endnu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar