Case 2: Observation i en 4. klasse. Elev overvurderer egne evner og bruger gæt til løsning af matematikopgaver.

Ved observation i en 4. klasse fik jeg lov til at følge med i en piges løsning af nogle kopiark. Hun havde fået disse udleveret efter hurtigt at være blevet færdig med grundbogen.

Forhistorien for dette er, at hun havde spurgt, om hun måtte springe nogle sider i bogen over, da hun godt kunne finde ud af det.

Jeg kommer hen til hende, da hun er i gang med opgave 3. Jeg spørger ind til, hvad hun er i gang med og hun forklarer, hvad hun skulle beregne i de foregående opgaver. Jeg bider mærke i, at hun bruger ordet ”gætte” i forhold til svarmulighederne.

Da vi kommer til den 3. opgave, kan jeg se, at hun har løst den forkert. Billedet er taget efter, hun har fået løst opgaven rigtigt, og derfor er den rigtige svarmulighed angivet.

Jeg spørger hende, om hun vil læse opgaven for mig, og hun begynder at forklare opgaven med egne ord, men jeg stopper hende, og spørger om hun ikke ordret vil læse opgaven for mig. Det prøver hun på, men hun læser ikke ordret, men omformulerer enkelte sætninger. Jeg er ikke sikker på, at hun selv er klar over, at det er det hun gør!

Jeg spørger hende, hvordan hun er kommet frem til løsningen i denne opgaver, og hendes svar er, at hun havde gættet. Tallet 15 er nævnt i opgaven, og beskriver i denne sammenhæng et kvarter. Hun siger, at det må være 16 der er svaret, at det ligger tættest på et kvarter. Hun siger igen, at hun har gættet. Jeg spørger hende, hvordan hun kan beregne det rigtige resultat, og det kan hun ikke svare på. Vi gennemgår opgaven sammen, for at få klarlagt hvilke oplysninger hun kan bruge til noget. Hun kommer i første omgang frem til, at svaret stadig må være 16. Hun siger, at hvis hun tager 3 km 5 gange, som i 5 kvarter, så bliver det 15, og det er det tal der ligger tættest på 16. Hun overvejer slet ikke muligheden, at hun skal udregne km/timen eller km/4x 15 min. Vi taler lidt om km/timen - og om hvor mange kvarter der er på en time. Så langt er hun med, og hun kommer også frem til, at det så må være 4 kvarter, hun skal gøre brug af, for at kunne løse opgaven.

Min opfattelse af denne elev, efter observation og samtale er, at hendes tilgang og udstråling er selvsikker, men at hun ikke har styr på, hvordan hun skal sætte et beregningsudtryk op for denne type opgaver. Der er dermed risiko for, at læreren bliver vildledt af det selvsikre ydre, og dermed risiko for, at elevens udfordringer ikke bliver opdaget i tide. Jeg vurderer også, at eleven selv tror, at hun har styr på det, netop fordi læreren måske ikke tager sig tid, eller har tid til at sætte sig sammen med hende.