Spejlbrug til spejling

• Jeg havde en dreng i 2. klasse, lad os kalde ham Emil, hvor vi arbejdede med geometri. Eleverne skulle lave opgaver hvor de spejlede figurer. De fik muligheden for selv at vælge sværhedsgraden af spejlingsfigurene samt at de kunne bruge spejle som hjælperedskab.
  Emil vælger fra start af at gøre brug af et spejl. Han er i fuld gang. Jeg ser her at han laver en enkel fejl, hvor jeg spørger indtil om den specifikke streg begynder at bøje fra samme afstand fra spejlingsaksen. Drengen virker straks forvirret, og jeg må spørge yderligere indtil, hvorfor stregerne han tegner, bliver lavet præcis hvor han gør. Han er i tvivl og svarer ikke(mumler). Jeg opfordrer til at vi lægger spejlet væk engang, det er han ikke rigtigt for, da han siger "jeg kan kun finde ud af det med spejlet". Jeg tager spejlet og forklarer kort samtidig med, at jeg tegner starten af en figur, hvorfor jeg sætter hver streg. Efter et par streger, giver jeg ham blyanten igen. Han får nu opgaven at forklare mig, hvor den næste streg skal være og hvorfor. Han kan nu forklare, at han går en prik op, da det er hvad figuren på den anden side gør. Jeg siger "flot, prøv at blive ved på den måde". Resten af undervisningslektionen sad drengen og lavede spejlingsfigurer uden spejl.
  Når jeg fortolker situationen, så forstår jeg det som om, at drengen i starten egentligt ikke forstår hvad det egentligt går ud på. Han har for mig at se, slet ikke opfattet, hvordan man på nogen måde selv kan finde frem til, hvordan figuren spejles. I stedet for at spørge har han brugt spejle, og opfattet det som om, at han godt kunne finde ud af opgaven. Men i virkeligheden kan han bare tegne efter stregerne han ser igennem spejlet, uden at forstå hvorfor han tegner dem her. Det krævede meget lidt at hæve drengens forståelse af, hvordan vi spejler og dermed hans formåen i selv at kunne spejle.
  Spejlet er i mine øjne et fint redskab i starten, men jeg ser det som meget vigtigt, at man som lærer sikrer sig, at eleverne ender med at lægge det fra sig. Ellers kommer de til at sidde med spejlet resten af tiden, uden selv at forstå at de ikke kan spejle, da de føler at de mestrer opgaven. En anden og som jeg ser det, bedre måde at komme i gang med at spejle på, er ved simpelthen at bøje papiret ved spejlingsaksen og derved teste om det man laver er rigtigt.
  Jeg vil gætte på, at næste gang drengen her skal spejle, så gør han ikke brug af et spejl som hjælpemiddel.