Case på baggrund af egne opleveser

Jeg vil fortælle om en elev, som jeg havde under min sidste praktik. Det var i en 4. klasse, der er eleverne 9-10 år. Eleven er en pige og vi kalder hende for Liva. Liva havde matematikvanskeligheder.

Jeg kan huske at hun tit kom for sent til timerne, men hun gik altid stille og roligt til sin plads, uden at forstyrre de andre i klasse. Når læreren prøvede at få kontakt med hende, kiggede hun alle andre steder, end på læreren. Men selvom hun ikke forstyrede de andre i klassen, lavede hun mange ting, tog bøger ud af tasken, lavede kruseduller på et papir, som gav megen uro for eleven selv.
Når klassen blev sat i gang med at lave opgaver, spidsede Liva lige sin blyant, ofte mange gange i træk. Jeg prøvede at spørge hvordan det gik med opgave, og mens hun så får hjælp, snakkede hun f. eks. om hvor spids hendes blyant var. Dette skyldes Livas prøven på at udskyde matematik opgaverne. Hun bliver utilpas, fordi hun ikke forstår matematikken, motivationen mindskes.

Men jeg oplevede også et tilfælde hvor hun spurgte mig om hjælp, til at løse en opgave, jeg prøvede at forklare, men hun forstod den ikke helt. En anden elev forklarede opgaven for Liva,  og hun forstod det.
Liva havde brug for at høre forklaringen fra en anden elev, som brugte det samme 'sprog', og er på samme niveau. Liva havde ikke fået den forståelse for de begreber og det sprogbrug som jeg brugte. Begge hendes forældre var tilflyttere, så dansk var hendes andetsprog, som igen gør det sværere for denne elev.

Da Liva havde matematik vanskeligheder, tænkte jeg at hun havde brug for nogle mere visuelle opgaver, og ikke så megen klassediskusion, hvor hun ikke var aktiv alligevel og prøvede at lave noget andet. Det viste sig også, når Liva blev taget ud af klassen, sammen med en anden elev, at hun var meget bedre til at koncentrere sig og lave matematik, i stedet for noget andet.
I de tilfælde hvor Liva mestrede i matematik, kunne man godt se at hun var glad for matematik, og havde lyst at lave flere opgaver.