Matematik på Spil er Danmarks Matematiklærerforenings bidrag til debatten om det sjove, det morsomme og det matematikudviklende, når vi bruger spil i dagens matematikundervisning i skolen.
Spil er en sjov aktivitet, der både motiverer
og kan være en kilde til socialt samvær. Eleverne får igennem arbejdet med Matematik på Spil mulighed for at gøre
sig erfaringer med og tanker om spil. De kan bruge matematikken som et redskab
til at behandle problemstillinger knyttet til forskellige spilsituationer.
Formålet med Matematik på Spil er;
-
at eleverne opnår erfaring med og forståelse for
begreberne chance, risiko og tilfældighed
-
at eleverne bliver i stand til at forstå og handle
kvalificeret i situationer, der vedrører tilfældighed,
chance og risiko
-
at eleverne får mulighed for at opleve den matematik, der
er på spil i forskellige spil
Spil i matematikundervisningen er et godt
udgangspunkt for en dialog om sandsynlighed, der bygger på elevernes intuitive
chancebegreb. Eleverne bør igennem arbejdet med Matematik på Spil gerne opnå en grundlæggende forståelse for det
statistiske sandsynlighedsbegreb som baggrund for deres videre udvikling af det
kombinatoriske sandsynlighedsbegreb.
Bogen indeholder en lang række forskellige
spil, som er opdelt i forhold til, hvilke klassetrin de egner sig til. Til
hvert spil følger en lærervejledning, hvor der blandt andet står noget om
differentieringsmuligheder, formål og hvilke kompetencer eleverne bruger.
Jeg synes, at denne bog er super god, hvis
man mangler inspiration til, hvordan man kan indføre sandsynlighedsbegrebet på
en sjov måde. Bogen kan hentes som PDF på følgende link: http://www.tilst-skole.dk/Infoweb/indhold/Matematikkens%20dag%20-%20matematik%20på%20spil/index.htm
Ingen kommentarer:
Send en kommentar