Jeg synes det
kunne være interessant at undersøge hvor mange unge set i forhold til gamle der
er medlemmer af folkekirken. I min omgangskreds er alle ældre medlem af folkekirken,
mens nogle af mine venner ikke gider betale kirkeskat eller være medlem af
folkekirken. Jeg vil derfor undersøge, om det er som jeg oplever, at
størstedelen af medlemmer i folkekirken er ældre.
Jeg går derfor til
Danmarks statistik og undersøger tallene for henholdsvis de 20 og 65-årige
danskere.
Ud fra disse tal
laver jeg to cirkeldiagrammer for både at finde de præcise procenttal for
medlemmer og ikke medlemmer af folkekirken, men i ligeså høj grad for at kunne
visualisere det og se det i forhold til hinanden:
Det fremgår altså
at der er færre af de 20-årige der er medlemmer af folkekirken end de 65-årige.
Jeg ved ikke hvorfor det er sådan, men måske har det noget at gøre med, at mange
af de 20-årige stadig er på SU og ikke prioriterer at betale kirkeskat, mens de
65-årige muligvis har flere penge til rådighed. En anden årsag kan også være at
kulturen spiller ind; før var det vigtigt at være medlem af folkekirken, gå i
kirke om søndage osv. mens der i dag er meget andet end kirken som fylder i de
unges liv.
Jeg undersøger
også om der er en forskel afhængig af om man bor i en storby eller i provinsen.
Dog findes der ingen data for disse to kategorier, så jeg har været nødt til at
tage to tilfældige sogne. Et sogn fra provinsen og et fra en storby. Jeg har
valgt at kigge på Johannes Døbers sogn her i København som jeg selv tilhører,
samt Hirtshals i Jylland. For at gøre undersøgelsen mere valid kunne jeg have
undersøgt nogle flere sogne fra henholdsvis provinsen og storbyerne.
Jeg vælger igen at lave cirkeldiagram for at undersøge tallene
Her kan vi
tydeligt se en stor forskel på det københavnske og det jyske sogn. I Johannes
Døbers sogn er kun 54 % af indbyggerne medlemmer af folkekirken, mens der er 84
% i Hirtshals. Man må altså ikke glemme det geografiske aspekt i spørgsmålet om
folkekirkens medlemmer. - den ser til og med ud til at være vigtigere end
aldersaspektet.
Kilde: dst.dk
Kilde: dst.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar