Min 1-årige
datter skal snart starte i vuggestue, og jeg tænkte derfor at det kunne være
interessant at undersøge hvor stor andelen er, af børn som starter i
institution før de fylder 1 år. Jeg vil derfor sammenligne dataene for i dag
med for 10 år siden, for at se udviklingen. Personligt mener jeg, at man ser
flere og flere babyer der starter senere i vuggestue i dag, end jeg tror de
gjorde tidligere. Jeg vil nu undersøge dette statistisk ud fra Danmark
statistik, for at se om mit gæt er rigtigt.
Jeg starter med
at se, hvor mange børn der er indskrevet i pasningstilbud før de fylder 1 år, i
år 2014 og 2007. (Der var nemlig ikke oplyst nogle tal for år 2016 endnu samt
tal fra før 2007). Der er derfor kun 7 år imellem de undersøgte år.
Jeg laver et
søljediagram i Excel, der viser hvor mange børn der er indskrevet i de
forskellige tilbudsordninger:
Ud fra diagrammet kan vi se at der er flere børn under 1 år som bliver
passet i 2007 sammenlignet med 2014. Hvor de passes henne er dog forskelligt;
før var de fleste små børn i dagpleje, mens der i år 2014 er flere der går i
aldersintegrerede institutioner.
Men viser disse data os egentlig noget om hvor stor andelen er, af de børn der
passes når de er under 1 år? Nej, disse tal viser kun hvor mange børn der er,
ikke andelens størrelse. Så for at kunne besvare mit egentlige spørgsmål er jeg
nødt til at vide hvor mange børn der blev født i Danmark i årene 2007 og 2014.
Jeg går derfor tilbage til hjemmesiden dst for at finde dette svar.
Her kan vi se hvor mange børn der blev født i disse år. Der var langt flere
børn som blev født i år 2007 end i 2014. Nu skal jeg beregne om der er en
større andel børn under 1 år som er startet i institution i år 2007, som var
mit første gæt.
Antal børn i institution/antal nyfødte
År 2007: 10681/64082 =0,16667707
År 2014: 10018/56870 =0,1761561456
Ud fra mine beregninger kan jeg konkludere at andelen af børn under 1 år
som er indskrevet i et pasningstilbud var større i år 2014, sammenlignet med år
2007. Mit gæt var altså forkert da der er flere småbørn i institutionerne i dag
sammenlignet med før.
Kilde: www.dst.dk
Kilde: www.dst.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar