onsdag den 7. december 2016

Negativ social arv i Danmark

Som kommende folkeskolelærer føler jeg det er nødvendigt at forholde mig til social arv. Negativ social arv forekommer, og følgende vil være data hentet fra Danmark Statistik, som jeg derefter har analyseret og grafisk fremstillet et bevis over.
For kort at forklare hvad negativ social arv er bruger jeg her Gyldendals definition:

Social arv, et menneskes overtagelse af viden, holdninger og personlighedstræk fra forældrene gennem opvæksten. Begrebet anvendes hyppigst i betydningen "negativ" social arv, hvor børn viderefører og bliver bærere af de samme belastende livsomstændigheder og reaktionsmønstre som forældrene”.

Med egne ord omhandler negativ social arv hvordan forældrenes baggrund kan have påvirkning på børnenes opvækst og fremtid. Da skolen er en stor del af elevernes hverdag og er første skridt i deres uddannelse kan den have en betydning for at mindske den negative sociale arv. Jeg mener at vi som lærer har et stort ansvar for at være opmærksom på negativ social arv og for at gøre vores bedste for at mindske den. Derfor har jeg valgt at skrive dette indlæg.

Jeg har nedenstående valgt at hente data omhandlende unges uddannelse i forhold til deres forældres uddannelsesniveau. Derved har jeg altså besluttet at måle forældrenes baggrund i forhold til deres uddannelsesniveau. Samtidig har jeg bestemt, at det at færdiggøre en ungdomsuddannelse skal være det målbare for om eleverne følger den sociale arv eller ej. 


For at kunne lave et diagram der kan sammenligne de forskellige uddannelses niveauer med hinanden har jeg valgt at beregne andelen af dem der har fuldført ungdomsuddannelse og dem uden en ungdomsuddannelse.



Så har jeg opstillet procenterne i et kurvediagram der derved giver et tydeligt overblik over om de unge føler den sociale arv ved enten at uddanne sig eller ej. Diagrammet er opstillet efter ordnede variabler.


 


Det ses tydeligt at jo højere uddannelsesniveau forældrene har, jo flere unge har en ungdomsuddannelse. Dette ses ved at den blå kurve er forholdsvis venstreskæv, og at den orange er højreskæv. Laver jeg en lineær tendenslinje på de unge der har fuldført en ungdomsuddannelse, kan jeg se at i gennemsnit stiger procenten med 4,4 hver gang forældrenes har et trin højere i uddannelsesniveau.




Dette tydeliggør at negativ social arv er en virkelighed i Danmark. Jeg mener derfor, at det er nødvendigt, at være opmærksom på dette som folkeskolelærer, da vi har mulighed for at være med til at højene elevernes chance for lige muligheder.   

Blogger: Cecilie Elleby Vestergaard


Ingen kommentarer:

Send en kommentar